Sikkerhedspolitik

At gå i små sko, er ikke os...

Men af sikkerhedsmæssige årsager afgør medarbejderen, om han vil beholde sine sikkerhedssko på. Vi sørger gerne for at afdække, og gøre rent efter os, når opgaven kræver det.

At have hul i hovedet, er heller ikke os ...

Men at bore huller i loft og væg kan være risikofyldt, da vægge og lofter tit kan gemme vandrør eller elektriske kabler. Vi gør hvad vi kan for at sikre os bedst muligt. Blandt andet har Handyhelten tegnet en produktforsikring, som er din forsikring mod bl.a. udtidig lyseslukkeri samt ufrivillige vandladninger ...

At gå over grænsen, er for os
en tur i Fleggaard ...

Hvis en opgave kræver autoriseret personel, tillader vi os at indstille arbejdet. Dette gælder især ved el, gas, vand og kloark, da disse områder kræver fagfolk.

 

Aftalepolitik

Vi lover aldrig noget, og det holder vi ...

Når det så er sagt, så overholder vi vores aftaler. Og vi vil gerne vide i god tid, hvis en aftale ikke kan overholdes, eller skal ændres fra din side af. Bare giv os et kald, lige så snart du får en ide om, at aftalen ikke kan overholdes. Skulle det ske, at vi er på vej og aftalen aflyses, faktureres der for 1 time plus kørte km (p.t. er satsen 3,54 kr. pr.km. fra hjemadressen)

 

 

Miljøpolitik

Alle er født lige, indtil de bliver gift ...

Og det er da den eneste gyldige grund til overhovedet at komme ind på emnet.
Hos Handyhelten bruger vi det HELST ikke. Der kan være undtagelser ved ekstreme tilfælde, men ellers er vi fortaler for at bruge alternative metoder.

Den metode, som har vist sig at være ret effektiv, er håndarbejde. Bedst i, eller lige efter, et regnvejr. Da er jorden ret blød og græs især er meget nemt at få op med rod, og så er det væk med det samme.
Typisk er her tale om indkørsler og forpladser med grus. En flisebelægning bør gåes anderledes til værks.

Vi bruger gas til ukrudtsbekæmpelse, ved større arealer.
Hvis det er for omlægning af områder til andet brug og tiden er ligegyldigt, så er afdækning med sort plast en god mulighed og lade tiden arbejde for sig. Regn med et års tid.

Affald & genbrug

Affald skal behandles som damerne ... med respekt...

Vi forhåndssorterer evt.affald, som skal bortskaffes, med det samme. Det kan virke som ekstra brug af tid, men reelt set, bruges der mindre tid på opgaven, da vi ikke skal igennem stakken een gang til på genbrugspladsen. Det pakkes på evt. trailer således, at det er klar til aflæsning.

Ved evt. udlæg til genbrugspladsen lægges dette til på regningen.